Nyt fra borgerforeningen.
Tiderne giver desværre ikke mulighed for, de store aktiviteter. Det er selvfølgelig beklageligt, men vi er nødt til at respektere forholdene.
Lamper på parkeringsplads
Som I måske har lagt mærke til, så har vi fået opstillet flotte lamper på parkeringspladsen foran forsamlingshuset.
Sparekassen Vendsyssel Fond Ulsted donerede 50.000 kr og Ulsted El A/S gav et godt tilbud på lamperne. Dejligt når tingene kan klares lokalt.
ØH Gruppen
Da der skulle males brædder og lægges fliser omkring forsamlingshuset gik flere af byens "ældre" borgere sammen om arbejdet. Arbejdet blev gjort mens snakken gik.
En af de ting, der blev talt om, var at starte en gruppe op, der kunne stå for mindre projekter i byen. Det kunne være små reparationer, vedligeholdelse af faciliteter eller opstilling af flagstænger.
"ØH Gruppen" er nu en realitet og er du interesseret i, at være en del af denne, så kontakt Arne Lundgren på tlf. 4251 1509 eller bank på døren på Hølundvej 24.
Har du ideer til ting der trænger til at blive repareret eller laves, så giv bestyrelsen besked om det - gerne på mail bestyrelsen@oesterhassing.dk